JOHNSEN OFFSET

PhotoCare valgte Johnsen

Johnsen fandt den røde tråd

Et tæt samarbejde mellem PhotoCare og Johnsen har skabt sammenhæng i kædens markedsføring og samtidig forenklet butikkernes bestilling af annoncer, brevpapir og foldere.

 

Kædechef Lars Øberg løfter tommelfingeren opad efter det første års samarbejde mellem PhotoCare og Johnsen.

- Vi bliver taget seriøst, og vores opgaver bliver løst meget professionelt. Samtidig betyder det meget for mig, at alle aftaler og deadlines holder, siger han kort.

 

Samarbejdet mellem PhotoCare og Johnsen blev formaliseret for godt et år siden.

- Tidligere havde Johnsen fungeret som trykkeri på enkelte af vores opgaver. Men ikke mindst i kraft af Steen Johnsens vedholdende arbejde, blev vi opmærksomme på de muligheder, vi får ved at samarbejde med et hus, der rummer alle funktioner, siger Lars Øberg.

 

I dag leverer Johnsen oplæg til markedsføringsaktiviteter for et helt år frem. Planen bliver udarbejdet i samarbejde med PhotoCares kædekontor og er med til at sikre en rød tråd i markedsføringen.

 

Udover produktionen af de landsdækkende kampagner i form af kataloger og annoncer, fungerer Johnsen også som servicepartner for de enkelte butikker. PhotoCare er nemlig en af de virksomheder, som gennem længere tid har haft adgang til det brugervenlige Web-to-Print modul fra Pine Tree.

- Vores butikker kan via nettet nemt rette og bestille annoncer, visitkort, foldere, skilte og brevpapir ved hjælp af løsningen. Det er smart, og et stort plus for en kæde som vores. Vi sparer en masse administration på kædekontoret, og butikkerne kan få præcis de materialer, de ønsker, siger Lars Øberg.

 

PhotoCare er Danmarks største kæde af fotospecialbutikker

PhotoCares butikker tilbyder fremkaldelser af billeder og et stort udvalg i kameraer, kvalitetsfilm og fototilbehør.

PhotoCare er et markedsføringssamarbejde mellem privatejede foto-specialbutikker i Danmarks største indkøbsforening i branchen, Team DS A.m.b.a.

Cases

iFront - 74x74px.jpg
KystvejenWeb74x74px.jpg
Balloner - 74x74px.jpg
Photocare - 74x74px.jpg
Puljetryk - 74x74px.jpg
KysthotelletWeb - 74x74px.jpg
XL Byg - 74x74px.jpg
Select74x74px.jpg
Unilever74x74px.jpg

Nyheder

Johnsen Offset er nu FSC-certificeret

– et naturligt skridt i vores daglige arbejde med at sikre et godt miljø.

Johnsen blev i 2010 FSC-certificeret. Det betyder, at vi nu kan tilbyde vores kunder FSC-mærkede tryksager.

 

FSC-certificeringen er et naturligt skridt i Johnsens løbende miljøindsats, som hvert år (i overensstemmelse med vores EMAS-certificering) beskrives i vores miljøredegørelse.


Johnsen profilbrochure

Læs mere her!